Referat beboer-pårørendemøde Syrenen
Her kan du læse om beboer-pårørendemøde Syrenen den 26. marts 2025.
Referat Beboer-pårørende møde Syrenen
26-03-2025 kl. 16.00-17.00
1. Velkomst ved Ledelsen:
Konst. Plejecenterleder Julie Storgaard Mortensen præsenteret sig selv.
Julie kommer fra en stilling som afd. leder i Liljen og er konstitueret i 9 måneder.
Herefter præsenterer de deltagende beboere og pårørende sig. Alle etager er repræsenteret.
Afd.leder Heidi Jespersen deltager også.
2. Samarbejde mellem plejehjem og pårørende:
-Opfølgning på pårørende samarbejde fra 2024:
Vi har i efteråret, i samarbejde med de pårørende, arbejdet med at få defineret nogle kerneværdier, der skal danne grundlag for vores interaktioner og relationer
mellem beboere, pårørende og medarbejdere.
De tre kerneværdier er Respekt, Tillid og faglighed. Der er udarbejdet en pjece, som vil kunne udleveres, hvis det ønskes.
Personalet er blevet introduceret til Pjecen og de tre kerneværdier.
Vi skal i den næste tid arbejde mere konkret ind i, hvad det betyder for os, og hvordan det skal komme til udtryk i hverdagen.
Vdr. Faglighed informerer Heidi om, at der arbejdes med et triagesystem, hvor vi dagligt holder øje med evt. afvigelser og iværksætter handlinger for at løse udfordringen. Vores fysioterapeut og ergoterapeut deltager ved behov.
Der afholdes beboerkonference x 1 om måneden.
- Generel orientering op afdelingen:
Personale situationen gennemgås.
Der er to ledige assistentstillinger. De bliver dækket med en assistent der kommer retur fra barsel, 05-05 og en tidligere hjælper, der kommer retur efter endt uddannelse til assistent slut juni.
Der er ansat en Iransk sygeplejerske i et vikariat til 31-08.
Der har været en del sygdom og derfor vil det kunne opleves, at det faste personale bliver rykket til en anden etage, for at sikre fast personale på alle etager.
Der informeres om, at vi har tre faste tværgående aftenvagtsassistenter, der dækker hele Baunehøj. De tilser bla. akut dårlige beboere, holder triage, har kontakt til aftensygeplejersken, kompetence udvikler personale i aftenvagten.
Der informeres om, at vi har en del faste afløsere. De er ufaglærte, men bliver oplært.
De har røde T-shirts på, så man kan kende forskel. De er ikke altid opdateres i alle beboernes journaler, men mere konkret i, hvilken hjælp den enkelte beboer har brug for. Hvis de ikke kan svare på forespørgsler fra pårørende, skal de kunne henvise til et fast personale eller melde tilbage, at de vil undersøge sagen.
Det opleves nogle gange, at afløsere sidder og kikker ned i deres egen mobiltelefon.
Der bliver talt med alle afløsere om, at vi har en mobilpolitik, der skal overholdes.
Der efterspørges et tøjvaskekursus til personalet. Tøjet bliver ikke altid vasket efter anvisningerne.
- kontaktpersonsordningen:
Der spørges ind til, hvordan det går med kontaktpersonsordningen.
Der er lavet aftaler om, hvem der er kontaktperson for hvem, men det mangler, at blive videreformidlet til beboerne. Det arbejdes der med, at finde en løsning på.
3. Orientering fra Baunehøj
- Opdatering om nye tiltag (Mad og køkkenmøder):
Der er løbende møder mellem ledelse på Baunehøj og Køkkenledelse i DKM.
Ligeledes er der møder mellem køkken og nedarbejdere i afdelingerne.
Baunehøjs ledelse vil i 2025 deltage i måltider på etagerne, hver måned således at vi kan høre fra beboerne, hvad der er dejlig mad og hvor der kunne være ønsker til forbedringer.
Desuden er der et kostråd på Baunehøj med deltagelse af en beboer og et personale fra hver afdeling, plejecenterlederen og køkkenchef Louise.
- Venskabsklasse fra Trongårdsskolen:
Vi har en 8. klasse fra Trongårdsskolen, der kommer på besøg hos udvalgte beboere.
Alle er glade for ordningen. Klassen deltager også i forskellige arrangementer som: fastelavn og Julebanko.
En pårørende spørger ind til, om det er ok, at hun tager kontakt til en børneinstitution i nærheden for at høre, om de kunne være interesseret i et samarbejde med Syrenen.
Det vil være hyggeligt, at have kontakt til nogle mindre børn.
- Boblberg for pårørende
Husk at I kan følge med i vores opslag om dagligdagen og aktiviteter på boblberg.
4. Praktiske Forhold
- Orientering om praktiske emner
I Lyngby Taarbæk kommune er der politisk fokus på at beboerne får doseret medicin via apotekets robot, der pakker medicin i ugeruller til 14 dage. Det er det vi anbefaler. Der er ulemper og fordele ved denne løsning. Fordelen er at det er en sikker måde at håndtere medicin på.
- Adgangsforhold:
Hvis der opleves udfordringer med døre der låser/ikke låser, postkasser der er skæve eller andet i bygningen som ejes af Lyngby Boligselskab, så send jeres problemstilling til enten Heidi eller Julie, så skal vi følge op med boligselskabet. I er også velkomne til at aflevere en seddel på kontoret, så kan vi få den af medarbejderne i afdelingen.
5. Digitale løsninger
Vi har løbende projekter med velfærdsløsninger der afprøves.
Vi informerer på hjemmesiden for Baunehøj plejecenter samt på Boblberg, når vi går i gang med nye tiltag, små eller store.
6. Planlægning af næstemøde
- Næste møde planlægges til efteråret og vil være et fællesmøde for alle afd
7. Evt
Der er et stort ønske fra pårørende om mere fysisk aktivitet i afdelingerne og meget gerne lokalt på den enkelte etage. Det kan føles som om her ikke sker noget. Det er et løbende fokus.
Der gives udtryk for at det generet er dejligt at pårørende kan følge med i dagligdags ting på boblberg.